Friskolen Øster Egesborg      Præstetoften 6        4735 Mern        Tlf. 55997720        E-mail: tony@egesborg.dk

Prerow, september 2014/Students exchange Dänemark 2014

Mandag:

Da vi ankom til skolen, hilste vi på dem alle sammen. Til middag var vi inde og spise mad i kantinen. Derefter gik vi ned til hjuldamperen “RIVERSTAR”, der lå få hundrede meter væk fra skolen. Vi var ude og sejle med den i ca 2 timer. Vi fik et stykke kage og en sodavand, mens vi sejlede. Da vi kom tilbage til skolen, blev vi hentet af værtsfamilierne, og så blev vi kørt hjem til familien, hvor vi skulle bo hele ugen.

Tirsdag:

Tirsdag var vi på tur til Stralsund, hvor vi startede med at se Ozeaneum, som er et hav-museum lignende Den Blå Planet i KBH. Vi skulle løse en masse opgaver, og dem som havde flest rigtige, vandt en æske chokolade.

Vi lavede også Geocaching i den indre by af Stralsund, hvor vi var rundt og se de fleste seværdigheder. Efter det kunne man shoppe lidt i byen. Da det var ved at blive lidt sent, tog vi i biografen, og så filmen “Doktor Spiele” (oversat Doktor spil), som var en komedie. Den var virkelig sjov og god. Hvis man kunne forstå, hvad de sagde. ;)

 Onsdag:

Onsdag var vi på tur til Rostock, hvor vi startede med at se Rostock Zoo og Darwin museum. Det er et meget stort sted, med en masse forskellige dyr. Efter Zoo tog vi ind til byen og så, hvordan bymuren var, vi fik også taget et billede af alle. Efter det fik vi lov til at gå rundt i byen og shoppe.

 Torsdag:

Torsdag var vi på skolen, og fik lidt tysk undervisning af en sjov lærer. Vi tog ned på stranden bagefter, og fik kigget på nogle turist butikker. Efter det, skulle vi hver især ha en cykel, hvor vi så cyklede nogle km ud til Prerows fyrtårn, det var blevet lavet om til et museum. Derinde kunne man så se, hvad der var på Prerows strande og skov. Fra planter og sten til dyr. Da det så blev aften, holdte vi grillaften på skolen, hvor tyskernes familie kom med. Efter vi var blevet mætte, spillede vi fodbold kamp, Danmark mod Tyskland, dreng mod dreng, pige mod pige og til sidst lidt blandede hold. Danmark vandt hos drengene, og Tyskland vandt hos pigerne.

 Fredag:

Fredag var vi på skolen med alle vores kufferter. Vi kiggede lidt på de billeder,der var blevet taget, og fik også nogle diplomer fra skolelederen. Vi sagde og vinkede farvel, og steg op i bussen, som skulle køre os til færgen

Forside Om skolen Undervisning Praktisk information Personale Bestyrelsen Klasserne Intra Tilsyn/Evaluering SFO Arkiv Sponsorer