Friskolen Øster Egesborg     Præstetoften 6        4735 Mern        Tlf. 55997720        E-mail: tony@egesborg.dk

Tirsdag d. 16. maj tog 2. klasse sammen med Susanne fra SFO'en og Jeannette til Faxe kalkbrud på den årlige SFO/skoletur.
Vi havde været så heldige, at nogle søde forældre ville være chauffører for os, og selvom vejret var lidt vådt, var det nogle glade og fortrøstningsfulde børn og voksne, der tog afsted fra skolen efter morgensang. Vel ankommet til Faxe, lagde vi ud med at spise vores medbragte madpakker og dejlig drømmekage fra Victors mor. Efter lidt leg med snegle, var det efterhånden blevet tid til foredrag inde på museet. Emil, som var geolog og palæontolog, fortalte os en masse spændende ting om dinosaurernes uddøen, hvordan området omkring Faxe så ud for flere millioner år siden, og hvordan fossilerne blev skabt. Han fortalte, om de dyr, der havde levet i området, og ligeledes hvilke dyr vi ville kunne være heldige at finde fossiler af nede i kalkbruddet. Så var det ellers blevet tid til at blive sluppet løs med hammer og mejsel, gode øjne og en stor portion tålmodighed. Heldigvis var de fleste udstyret med disse ting, så der blev fundet mange koraller, armfødder, snegle og krabber.
En super tur med mange gode oplevelser med hjem i bagagen.


Billeder
Forside Om skolen Undervisning Praktisk information Personale Bestyrelsen Klasserne Intra Tilsyn/Evaluering SFO Arkiv Sponsorer